af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad - Danmarks største organisation mod madspild - www.stopspildafmad.org
2. maj 2022
”Det er fy fy at levne”, sagde din bedstemor – ”tænk på de sultne børn i Afrika!” Og ja, hun havde jo delvist ret i det. Men hvad gør du så, hvis du ikke selv har øst maden op på din tallerken? Vil du overspise - og bruge dig selv som skraldespand - for høflighedens skyld?
For nylig gæstede jeg "Ja tak, lidt mindre" og Kræftens Bekæmpelses podcast ”Sundhedsmissionen”. Vi snakkede netop om dette dilemma. For hvad gør du egentlig, hvis du ikke selv har øst maden op på din tallerken?
Ja, i visse tilfælde er det okay at levne. Whaaaat?! Oh my God! Breaking news! Selina Juul opfordrer til madspild! Nu står verden ikke længere….
Nej, det handler ikke om at øge madspild. Det handler om at tage lidt mindre på tallerkenen til at starte med - eller bestille lidt mindre mad. Derved undgår du, at al den gode mad går til spilde. Og nu når fødevarepriserne og forbrugspriserne stiger, har man næsten ikke råd til at smide maden ud.
Men er det egentlig okay at levne, når nu tallerkenen er godt fyldt op? Og hvad gør man i disse tilfælde? Her er, hvad man blandt andet kan gøre på en café, restaurant eller i en kantine:
Men tilbage til dilemmaet derhjemme, når tante Oda har øst den 3. portion lagkage på din tallerken efter en hyggelig familiemiddag – hvad gør du her?
Her vil jeg mene, det er helt okay at levne. Det er også okay at sige til tante Oda, at du kun kan spise én portion. Eller endda en halv. Det er ikke uhøfligt.
Husk, at mere betyder ikke bedre. Alle skal nok blive mætte, og man behøver ikke at tage en 3. portion lagkage for høflighedens skyld. Tante Odas lagkage kan nydes som en lille portion - den smager lige så godt efter den første portion som efter den tredje portion.
Hellere lidt, men godt. Både din mave og din pengepung vil takke dig for det.